Hvem er de farveglade tosser
bag navnet ZomBunny?

Zombunny Studio

Hvem er vi?

ZomBunny er et kreativt sminkestudie på Fyn, som blev grundlagt i 2016. At vi er et sminkestudie betyder i bund og grund, at vi arbejder med alt inden for ansigtsmaling, bodypaint og special effects. Faktisk holder vi så meget af at svinge penslerne, at vi maler alt og alle. Hvis vi altså kan slippe af sted med det.

Vi beskæftiger os med mange forskellige ting inden for hvert felt, så hop lidt rundt på hjemmesiden og se nogle af alle de ting, vi har lavet gennem tidernes løb.

Ud over det kan vi findes på diverse sociale medier – Facebook, Instagram og YouTube.

Baggrunden

Interessen og erfaringen stammer først og fremmest fra Horror Nights, hvor sminkørerne jævnligt deltog for at gøre skræmmerne til deres uhyggelige jeg. Siden 2017 har vi været fast inventar hos Haunted Park, først som sminkører og siden også som en del af PR, hvor vi står for at lave reklamemateriale til tryk og diverse sociale medier.

Vi har i to år sendt live på Twitch, hvor vi lavede bodypaint i tre timer i træk. Mange af værkerne fra disse sessioner findes nu rundt omkring her på siden, fordi vi er så stolte af dem. Mange af livevideoerne findes iøvrigt på YouTube.

Sminke- og materialevalg

Når det gælder brug af materialer er vi ikke i tvivl – det skal være de bedste produkter, som giver det bedste resultat. Derfor bruger vi professionelle materialer. Vi har igennem vores mangeårige erfaring afprøvet meget forskelligt, og derfor har vi fundet frem til vores favoritter.

Det har resulteret i en webshop kun med de bedste produkter og materialer inden for ansigtsmaling, bodypaint og special effects – Sminkeshoppen!

Ved ansigtsmaling på børn går vi ikke på kompromis med kvaliteten. Derfor bruger vi professionelt sminke fra Diamond FX, som er allergivenligt, parfumefri, vegansk og ikke testet på dyr – så kan det heller ikke være meget bedre!

Det gør vi, fordi vi gerne vil udbrede kendskabet til den forskel det gør at bruge sminke af høj kvalitet.


Husk, at du er velkommen til at kontakte os med dit projekt – vi glæder os til at høre om det og er altid klar på en ny udfordring!


Holdet bag

Martin silhouette
Martin CarlsenSFX- og kameranørd

Arbejder med special effects og vores kameramand, så resultaterne bliver foreviget. Han er altid klar til en snak om ZomBunny, materialer og tips og tricks til teknik.

Nikita silhouette
Nikita AustinBodypainter- og SFX'er

Altmuligdamen! Ansigtsmaling, bodypaint, special effects, protester og rekvisitter. Hun laver det hele, og ZomBunny ville ikke være det samme uden hende.

Marianne silhouette
Marianne JensenAnsigtsmaler

Arbejder med ansigtsmaling og ses ofte med en enhjørning i panden. Hun vejleder gerne i den rette brug af sminken og at få valgt de bedste farver til et bestemt projekt.


Skal vi hjælpe dig til dit næste arrangement? Så kontakt os med det samme.